Årsplan billedkunst 2. klasse

 

Mål for undervisningen:  
Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
•    fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger
•    tegne og male med vægt på fortælling
•    anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage
•    anvende enkle farveblandinger
•    udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner
•    udforske materialekvaliteter i nærmiljøet
•    anvende de billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer
•    anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel
•    eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger
•    hente inspiration i hverdagens billeder
•    deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt. Beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler
•    undersøge og vurdere egne og andres billeder
•    genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder
•    kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder tegneserier, plakater og digitale billeder
•    kende til enkelte arkitektur- og designudtryk. anvende billedet som kommunikationsmiddel
•    anvende visuelle udtryk i fælles projekter
•    anvende billeder fra forskellige medier, herunder video, computergrafik, tegneserier og plakater
•    arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder
•    præsenterer egne og andres billeder

Centrale kundskabs – og færdighedsområder:

Billedkunst er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en dynamisk helhed. De er alle lige vigtige og udvikles gennem hele forløbet.

Nogle forløb er fastlagt til at finde sted på bestemte tidspunkter, hvor aktiviteten indgår i tværfaglige sammenhænge. Andre forløb lægges ind, når en given tidsramme passer. De nævnte emner og aktiviteter er med et vist forbehold – der er forbeholdt ret til ændringer og spontanitet undervejs.
I billedkunst vælges der varierede materialer, værktøjer og teknikker i relation til billedets indhold og elevernes forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske arbejde opnår solide erfaringer med materialernes og teknikkernes muligheder

Arbejdsmetoder og arbejdsformer:  
Undervisningen i billedkunst foregår 1 time hver uge enten i klassen eller i billedkunstlokalet. I undervisningen vil der blive brugt flere metoder, til at udvikle og fremhæve elevernes billedkundskaber. Eleverne skal lytte, se, føle, samarbejde og udforske deres kreativitet.

Der vil være vekslen mellem:

•    klasseundervisning 
•    gruppearbejde
•    Individuelt arbejde.

Fælles undervisningsforløb:  

Temaer:
Vi vil komme ind på følgende
•    Malerier med forskellige materiale f.eks. kuglemalerier
•    Dyr
•    Eventyr
•    Jul f.eks. julekort og juleklip
•    Fastelavn f.eks. masker
•    Påske
•    Forår
•    Farvelære; primær- og sekundærfarver, blanding.
•    Farvetryk
•    Brug af ting fra naturen f.eks. til bladaftryk

Undervisningsmaterialer:
•    Lim
•    Papir
•    Sakse
•    Karton
•    Maling
•    Farveblyanter
•    Tusser
•    Blyant
•    Viskelæder
•    Pensler
•    Fotokopi

Status og evalueringsformer:  
Billedkunst er et kreativt fag, hvor alle elever har deres individuelle kundskaber. Hver elev, kan bidrage, kreere noget kreativt og kunstnerisk. Derfor, vil jeg evaluere elevernes produkt, men også deres deltagelse i undervisningen. Hermed, skal eleverne også kunne genfortælle, om de emner vi har arbejdet med. De skal også have en forståelse for emnerne. Dette kan afspejles på deres produkter. 

Andet:  
Lektier:
Man kan blive bedt om at medbringe forskellige ting til timen.

Der er taget forbehold for ændringer i løbet af året.

 
 

Kontakt os

Sydkystens Privatskole

Parkvej 3
2680 Solrød Strand

Tlf 56144048
info@sydkystens-privatskole.dk