Årsplan billedkunst 6.klasse

Fagets formål:
Formålet med undervisningen i billedkunst er iflg. Fælles Mål 2009:
Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.
Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.
Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.
 
Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Der er ingen trinmål for 6. klasse i faget billedkunst. Derfor, tager vi udgangspunkt i trinmål efter 5. klassetrin, men en mere udvidet udgave af den.
 
Se trinmål ved højre spalte. 
 
Temaer i undervisningen:
Doodle
Hundertwasser
Hans Scherfig
Perspektiv tegning
Geometriske former lavet i ler
Årstiderne
Stillbilleder
 
Undervisningsmaterialer:
  • Ler
  • Lerredskaber
  • Papir
  • Pap
  • Farver
  • Tusser
  • Blyant
  • Viskelæder
  • Sakse
  • Lim
  • Maling
  • Kridt
  • Pensler
  • Fotokopier af billeder
  • Billeder og tekster af Hans Scherfig og Friedensreich Hundertwasser.
 
Undervisningsmetoder:
I undervisningen vil der blive brugt flere metoder, til at udvikle og fremhæve elevernes billedkundskaber. Eleverne skal lytte, læse, se, føle, samarbejde og udforske deres kreativitet. Dette vil fremmes gennem vores udvalgte emner. Eleverne vil, hermed blive motiveret til billedkunst, fra flere vinkler, der kan udvide deres horisont for kunst.
 
Lektier:
Der vil ikke være lektier, dog kan eleverne blive bedt om at tage noget med.
 
 Evaluering og kvalitetssikring:
Billedkunst er et kreativt fag, hvor alle elever har deres individuelle kundskaber. Hver elev, kan bidrage, kreere noget kreativt og kunstnerisk. Jeg vil løbende have en dialog med eleverne om deres produkter og deres deltagelse i undervisningen. Eleverne skal kunne genfortælle arbejdet med de respektive temaer og have forståelse for de emner vi har arbejdet med. Igennem året laver eleverne deres egen billedkunstbog med eksempler fra årets temaer.
 
Der tages forbehold for ændringer.
 
 

Kontakt os

Sydkystens Privatskole

Parkvej 3
2680 Solrød Strand

Tlf 56144048
info@sydkystens-privatskole.dk