Mål og indholdsbeskrivelse for SFO’en på Sydkystens Privatskole

MÅL:

  • SFO’en skal være et rart sted at være for alle børn 0. – 4. klasse.
  • At give børnene mulighed for at udvikle kreative evner.
  • At give børnene mulighed for at skabe legerelationer.
  • At give børnene fysiske udfoldelsesmuligheder.
  • At give børnene et socialt netværk.

 

HVORDAN GØR VI:

  • Vi er nærværende voksne, der lytter til børnene, vi viser dem, at vi er der for dem når de har behov for en voksen.
  • Vi har forskellige eftermiddagsaktiviteter, såsom kreativt værksted, forskellige spil på legepladsen, mange spil inde, forskellige aktiviteter i musikrummet.
  • Vi er meget opmærksomme på at alle har nogle at lege med, vi hjælper og støtter og hvis vi møder et barn der går for sig selv, handler vi.
  • Vi er ude hver dag, vejret kan dog være en hindring. Vi igangsætter forskellige spil på banerne, eller finder på udendørs lege alt efter årstiden.
  • Vi hjælper børnene med at skabe et socialt netværk, vi laver af og til legegrupper, eller hjælper dem ind i en gruppe hvis de gerne vil. Ingen børn skal føle sig ensomme i SFO’en.

 

VORES HVERDAG:

  • SFO’en har åben fra 7.00 – 8.00 og igen fra 12.50 – 17.00.
  • Om morgenen er der fri leg til kl. 7.50 derefter går alle ud og får lidt frisk luft inden skolen går i gang.
  • De små har typisk fri 12.50, de får gerne lige lov til at lege lidt indenfor. Når resten af klasserne har fri, går vi alle ud hvis vejret tillader det. Som noget nyt har de store klasser (2., 3. og 4.) musikrummet til leg, en eftermiddag hver, dette har været et ønske fra børnene, så de kan lege klassevis.
  • Omkring kl. 13.00 -15.00 bestræber vi os på at lave aktiviteter med børnene. Det står på tavlen ved indgangen, hvilke aktiviteter vi tilbyder, den enkelte dag. Det er frivilligt om børnene ønsker at deltage.
  • 15.00 slutter aktiviteter og vi pakker stille og rolig sammen.
  • Resten af eftermiddagen sætter vi spil eller smålege i gang, medmindre børnene selv finder på noget.

 

TRADITIONER:

  • Fastelavn
  • Trille påskeæg
  • Lucia eftermiddag
  • Overnatning med 3. og 4. klasse